Historien bag Rabinovich

Mario Rabinovich og Jette Poulsen grundlagde deres firma i 1990 – med hovedkontor og værksted i Århus, hvor en stor del af produktionen også har hjemme.

Mario Rabinovich og Jette Poulsen har begge en kreativ baggrund – Mario som musiker og Jette som arkitekt med en mangeårig erfaring indenfor design.

Parret startede som så mange andre med at kreere smykkerne hjemme i stuen. Siden har firmaet udviklet sig og er blevet større, og Rabinovich sælger i dag sine smykker ikke kun i Danmark, men også i Norge, Sverige, Island og Holland.

Ideen bag firmaet er at skabe unikke smykker, der passer til tidens trends og mode. Smykkerne har en helt karakteristisk stil og er lavet udelukkende af ædle metaller samt ægte sten og perler. Smykkerne er desuden håndlavede – noget som der fra starten er lagt stor vægt på, netop for at understrege det unikke i designet.